DREJEKURSUS
DREJEKURSUS
KLeos Keramik

LÆR AT DREJE 1 (D1/D1+)

Normalpris 2.250,00 kr 2.595,00 kr Stykpris pr.
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.
In Stock ( 4 )

DREJEKURSUS for BEGYNDERE eller LET ØVEDE

Det er en fantastisk følelse at sidde ved drejeskiven med fingrene i leret og forsøge at få leret til at samarbejde. Har du også lyst til at prøve dette og skabe dine egne værker? Så er det et kursus for dig. 

Indhold:  

På dette kursus får du indsigt i hele processen - helt til de færdige værker. Du vil lære de basale teknikker indenfor drejning, afdrejning og glasering og det vil give dig muligheden for at komme i gang.
LÆR AT DREJE 1 (D1) inkluderer 1 drejedag, 1 afdrejningsdag og 1 glaseringsdag
LÆR AT DREJE 1+ (D1+) inkluderer 2 drejedage, 1 afdrejningsdag og 1 glaseringsdag. 
Efterfølgende er der mulighed for at øve videre på egen hånd på Åbent værksted. 

 

Min. alder: 

15 år

Forudsætninger: 

Ingen (nybegyndere / let øvede)

Kursussted: 

Studiestræde 3A, 4300 Holbæk. Et rigtigt hyggeligt og charmerende gammelt værksted. 

Antal deltager: 

Max. 4 deltagere

Med så få deltagere er der mulighed for at få hjælp hele tiden, hvilket er en kæmpe fordel når man skal dreje første gang og dermed sikre at det bliver en god oplevelse.

Pris og tilmelding: 

Prisen er pr. person og varierer afhængig af hverdag/weekend og kursustype (D1/D1+).
I prisen er inkluderet ler og brændinger, dvs. du kan få brændt 2 emner (D1 kursus) / 3 emner (D1+ kursus). Brænding af ekstra emner koster 100 pr. stk.
Bemærk: 7 dages fuld fortrydelsesret. Mulighed for at ombooke indtil 4 uger før kursusstart. Mulighed for at aflyse booking indtil 4 uger før mod gebyr. Læs mere om fortrydelse og afmelding af kurser i handelsbetingelser.
Kurset gennemføres kun ved min. 3 tilmeldinger.

 Skal kurset gives i gave? 

➡️ Køb kurset som et gavekort 

 

Er der ingen ledige pladser eller datoer der passer dig ?

NB! Hvis dato for glasering (dag 3 eller 4) ikke passer dig, kan du deltage en anden glaseringsdag iflg. forudgående aftale. 

Kontakt mig og få besked når nye kurser oprettes. Er I allerede 3-4 pers. kan ekstra kursusdatoer evt. oprettes efter aftale. 

- - - - - - - - - - - - - - - -

Praktisk info / husk selv: 

    • Et håndklæde (så vi undgår at bruge samme håndklæder) samt et viskestykke (til rengøring). 
    • Lille blok / din telefon som du kan bruge til notater
    • Snack/madpakke
    • (Meget) korte negle anbefales (meget svært at dreje med lange negle)
    • Tag tøj og sko på der må blive beskidt – eventuelt skiftetøj
    • Tag gerne varmt tøj på i lag, da der kan være koldt på værkstedet. 
    • Parkering: P-plads på begge sider af Havnevej 2 min. gang fra værkstedet. 4 timer (tættest på byen) / ubegrænset (tættest ved vandet under halvtag).