KERAMIKCAFÈ / KURSUS

Keramikcafé/kursus – hygge og læring når det passer dig. 

Har du lyst til nogle hyggelige aftener med lær mellem fingrene og samtidig lære noget om ler og keramik? Keramikcafé/kursus er både for begyndere og for dig der er blevet vild med ler og gerne vil fordybe dig i leret og lære nyt. På keramikcafé/kursus undervises der i håndbygning, men hvis drejeskiverne er ledige er du  velkommen til at prøve disse. Drejeskiverne er dog forbeholdt øvede kursister, som har været på drejekursus (3 dages) eller er øvet drejer. 

🌸 Hvornår: 

Keramikcafé/kursus fungerer som en klippekortordning, hvor du selv kan bestemme hvornår du vil bruge dine klip. Du kan købe 5 klip eller 1 klip ad gangen (anbefaler dog min. 2 klip hvis du skal have et produkt ud af det). Du kan vælge blandt flg. tider og du behøver ikke at booke den samme tid hver gang. 

Ons 18.30-21.00 (se datoer under reservation af tid) eller 

Tor 18.30-21.00 (se datoer under reservation af tid)

Klippekortet er gyldig i 3 mdr. 

🌸 Indhold: 

Vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger. Er du øvet, så arbejder vi videre med det du har lært og bygger nyt på. Vi prøver nye teknikker (eks. sgrafitto) og går lidt mere i dybden med lertyper, glasurer og brændingsparametre. Er du helt ny til ler bliver du introduceret til de forskellige håndbygningsteknikker og jeg kommer med forskellige foreslag til hvad du kan lave. Du bliver hjulpet igennem hele processen.  

Større børn iflg. med voksne er velkomne.

🌸 Reservation af plads: 

Reservation plads foretages her. 

NB! Ønsker du blot at komme en enkelt gang: Da keramikken skal brændes inden det kan glaseres, så vil keramikfremstilling normalt kræve at man kommer to gange. Du kan vælge at komme en enkelt gang og så i stedet for få dit keramik glaseret for et gebyr (150 kr.). 

Hvis du vil høre mere så kontakt mig eller kom forbi butikken.